Udvid Rute 26-34
Modeller for udbygning af Rute 26 og Rute 34
Vejdirektoratet gennemførte i 2012 en forundersøgelse af strækningen fra Hanstholm til Herning for at kortlægge de lokale trafikale udfordringer og skitsere mulige løsningsforslag.
Hele den 135 kilometer lange strækning blev i den forbindelse inddelt i 17 del-etaper, og i hovedtræk arbejder forundersøgelsen med 3 modeller til løsningsforslag:
I korte træk går Forslag 1 og 2 på at opgradere deletaperne til motortrafikvej med en hastighedsgrænse på 90 km/t. Langsomt kørende trafik forbydes lige som knallert- og cykeltrafik, og en del af de eksisterende kryds ombygges til rundkørsler. Desuden indgår den senere gennemførte omfartsvej vest om Haderup og det såkaldte hankeanlæg ved Rute 25/A 11 ved Vildsund.
Forslag 3 i forundersøgelsen baseres på, at alle de nævnte deletaper udbygges til motortrafikvej med 2+1 spor og en hastighedsgrænse på 90 km/t. alle kryds skal bygges i 2 plan. Få af de mest trafikerede strækninger udbygges til en 2+1 vej med overhalingsspor.
Opgradering af strækningen fra Hanstholm til Herning blev i 2012 beregnet til at koste 1,1 mia. kr. i basisoverslaget for Forslag 1, mens Forslag 3 ifølge basisoverslaget er beregnet til samlet 2.2 mia. kr.
Utidssvarende infrastruktur hæmmer væksten
Nordvestjylland er den sidste del af Danmark, som endnu ikke er en del af motorvejsnettet. En opgradering af Rute 26 og 34 vil kunne sikre en hurtigere adgang til motorvejsnettet for virksomhederne i området og skabe grundlag for fortsat erhvervsudvikling. Det eksisterende vejnet er ikke tidssvarende og risikerer at blive en hæmmende effekt for væksten i det lokale erhvervsliv. Produktionsvirksomhederne skal have deres varer hurtigt ud til markederne i Europa, og medarbejderne skal kunne komme frem og tilbage på arbejde uden at køre i kø.
Derfor kræver Thisted, Morsø, Skive og Herning kommuner, at staten investerer i at udbygge strækningen fra Hanstholm til Herning med 2+1-strækninger og strækninger med en fartgrænse på 90 km/t. Bag kravet står også Region Midtjylland og Region Nordjylland – samt områdets erhvervsliv.
Argumenterne for en udvidelse er mange:
| 1 |
Virksomhedernes dagligdag og drift er kraftigt udfordret.Det lægger samtidig en naturlig dæmper på lysten til at foretage fremtidige investeringer. Især hæmmer det i særdeleshed virksomhedernes evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra et stort geografisk opland. |
Der er en skævvridning i vejinvesteringer,som ikke afspejler det Danmark i balance, der tales om på Christiansborg. |
2 |
| 3 |
Det hæmmer kommunernes planerfor den fremtidige erhvervsudvikling, ligesom det øgede trafiktryk og utidssvarende til- og frakørselsforhold truer trafiksikkerheden. En opgradering er særdeles tiltrængt og nødvendig. |
God infrastruktur skaber vækst– og vi har brug for begge dele. Kommunerne i den nordvestlige del af Jylland har ikke fået samme udbytte af det økonomiske opsving i Danmark som de større byer og hovedstadsregionen. |
4 |
| 5 |
Der er en markant ubalance i vejinvesteringerne.Nordjylland har fået 30-40 gange færre investeringer i infrastruktur end region Sjælland og Hovedstaden siden 2009. Ligeledes er Skive Kommune blevet kraftigt underprioriteret i fordelingen af statslige midler til vejinvesteringer siden 2009. |
Argumentpapirer
Erhvervsudvikling
Forundersøgelse fra Vejdirektoratet
Strækningen Herning-Hanstholm
Økonomi
Statslig finansiering af vejprojekter fordelt på regioner
Erhvervsudvikling
14. februar 2020
Forundersøgelse fra Vejdirektoratet
14. februar 2020
Strækningen Herning-Hanstholm
14. februar 2020
Økonomi
14. februar 2020
Statslig finansiering af vejprojekter fordelt på regioner
14. februar 2020
Politisk status
VLAK-regeringen fremlagde i marts 2019 – få måneder før valget – en overordnet plan for statens investeringer i infrastruktur. En plan til sammenlagt 112 milliarder kroner som bl.a. omfattede udbygning af Rute 34 for i alt godt 600 mio. kr. Samtidig fremlagde Socialdemokratiet i et valgoplæg deres forslag til nye infrastrukturprojekter. Her var også en udbygning af Rute 26 taget med. Ingen af planerne nåede dog frem til politiske forhandlinger før Folketingsvalget den 5. juni 2019.
Efter valget har transport- og boligminister Benny Engelbrecht nulstillet arbejdet. Han har – på papiret – skrottet alle tanker og planer og vil tage fat på forhandlingerne med en ”blank tavle”. Målet er ifølge ministeren at gå efter et bredt forlig, der også omfatter partierne fra VLAK-regeringen. Ingen ved dog, hvornår forhandlingerne går i gang. De var ventet i foråret 2020 men er udskudt. Udsættelsen har ført til et politisk pres fra oppositionspartierne – især Venstre – samt borgmestre og andre politikere i Nordjylland.